Kunst må betragtes som et skrøbeligt ord som ikke er absolut. Men det er man vandt til at tro, fordi vi regner med ordenes nuværende værdi. Kunstbegrebet opfattes som en cirkel, som man forsøger at putte de 'rigtige' ting ind i. Man lader de 'forkerte' ting blive udenfor cirklen. Da opstår problemet, fordi nye 'forkerte' ting hele tiden dukker op inde i cirklen. Man indser ikke at det er cirklen selv som forandrer sig. Cirklen er en amøbeform med arme, der hele tiden trækker sig ud og ind, forandrer sine omrids og fremstår dynamisk.
'Når Samtidskunstnerne så begærligt har villet sprænge kunstbegrebet, og deres publikum tilsvarende har betvivlet, om det, de lavede faktisk var kunst, skal begge parter altså tages temmelig alvorligt. Rummet, der svulmede op i ly af kunstinstitutionens vægge, betyder kun i første omgang et udvidet territorium for kunsten. For som dette territorium ekspanderer til ubegrænsede dimensioner, går forskellen mellem ude og inde mod nul, hvorefter væggene til sidst bliver overflødige. Og når kunst og kultur går i ét, er det kunsten, ikke kulturen, der bliver usynlig' - Jacob Wamberg
Hvis amøben udvides uendeligt, bliver omridset for skrøbeligt, og ude og inde vil smelte sammen. Begrebet vil opløses...
- Læs mere i bog: 'Når ting bliver kunst' af Lise Gotfredsen 1999
Comments
Post a Comment