The myth of Sisyphus - by Albert Camus

'Selve kampen for at nå højderne er nok til at fylde et menneskehjerte. Man må tro at Sisyfos er lykkelig'

I read these quotes in an introduction to 'The myth of Sisyphus' and found them extremely beautiful! It fits to my artistic project about repetition and it is useful when trying to figure out the absurdity in life - that may just lie in the absurdity itself. If you have not read the text, I will recommend it. 

'Hvad skulle hans lidelse bestå i hvis han for hvert skridt han tog, blev holdt oppe af håbet om at lykkedes? I vor tid, slider vi hver eneste dag i vores liv med den samme opgave, og denne skæbne er ikke mindre absurd. Men han er bare tragisk i de sjældne øjeblikke da han bliver bevidst. Sisyfos kender hele omfanget af sit elendige lod: det er den han tænker på under nedstigningen. Klarsynet som skulle være hans lidelse, fuldbyrder samtidig hans sejre'

'Når billederne af jorden griber hukommelsen for stærkt, når lykkens appel tynger mest, hænder det at tristheden stiger op i menneskets hjerte: det er stenens sejr, det er selve stenen. Den umådelige fortvivlelse er for tung at bære. Men de knusende sandheder forsvinder når de bliver erkendt'

'Lykken og det absurde er to sønner af den samme jord. De er uadskillelige. Men det ville være en fejltagelse at sige at lykken nødvendigvis opstår af den absurde opdagelse. Det kan ligeså godt henne at følelsen af absurditet opstår af lykken'

- Efterskrift af Bernt Vestre