Jeg lader stenen falde til bunds
Gribes da af fornyet mod fordi den har tyngde der kan trække mig imod begyndelsen
Vandet fletter mit hår i kager
verdenen sortner og ses igennem huller af min gennemsigtige ånde
Et sløret spin og en hul lyd
Men hvorfor vade når man kan hvile i verden?
Jeg fortryder min gang
vinden puster og danner nye gløder
og gæs glukker henrykt
Ormen vrider sig ikke mere og handsken synes at falde på sin plads
Men de løse ender heler aldrig helt
min iver forsvinder igen og jeg længes efter væsken
Farvelade der flyder og drypper uden vand
Og ringene der spinder sig i kløvergræsset
Det duer ikke i de voksnes verden.
Comments
Post a Comment